SURREALISTISK FILMWORKSHOP
Vær med til at lave en kortfilm på en enkelt dag!
“Tapenade” er en surrealistisk filmworkshop, hvor vi med tilfældighedens kraft og baghovedets skøreste ideer samarbejder om at lave film! Under workshoppen skal vi fordele os ud i forskellige roller; instruktør, fotograf, lydperson, klipper og skuespiller.' Hver enkelt person skriver et dogme ned for deres rolle, f.eks; “Skuespilleren skal imitere Jørgen Leth”, “Fotografen skal filme som en myre ser verden” eller “Instruktøren skal lave en historie om dengang kloakken ved den Permanente flød over i 1968”. Derefter blander vi det hele, trækker 5 tilfældige krav til hver film og går i gang med at skabe filmen i vores grupper!
Om aftenen mødes vi og viser filmene til hinanden, samt alle der har lyst.
Siri Feil er filmskaber, studerende på Det Jyske Kunstakademi og arrangør og facilitator af workshoppen.
Kontakt: siriwf@gmail.com
Lørdag d. 22. november 2025
Rosenkrantzgade 1b, 8000 Aarhus C