5 gode råd til dit budget

Hvordan laver man et budget til PUKK? Her FINDER DU 5 Gode

Når du ansøger om støtte fra PUKK, vil du blive guidet igennem hvordan du indsætter indtægter og udgifter i dit budget. Men der er stadig et par ting, som du bør være særligt opmærksom på, når du laver dit budget.

1. Husk hele budgettet

Budgettet til PUKK skal omhandle HELE projektets budget og ikke kun del, som vedrører det beløb, man søger om hos PUKK. Budgettet skal bestå af alle forventede indtægter, samt alle forventede udgifter. Forventer du fx. at projektet vil give billetindtægter, skal de også indgå i budgettet. Det er med til at give bevillingsudvalget et helheds-overblik over jeres økonomi for projektet. Det giver dem også mulighed for at forstå hvordan jeg projekt hænger sammen økonomisk, og hvorfor netop i skal bruge støtte.

2. Vær så konkret som mulig

Det er vigtigt, at du er er så specifik som muligt, når du beskriver dine budgetposter, altså udgifter og indtægter. På den måde har bevillingsudvalget mulighed for at forstå, hvad pengene skal gå til. Det giver også bevillingsudvalget et indtryk af, at man har forholdt sig til, hvad det vil koste og at det beløb du søger er velbegrundet og nødvendigt. Derudover skal forventede indtægter og forventede udgifter gå lige op, så der hverken er over- eller underskud i dit projekt.

3. realistiske budgetter

Når man søger om støtte, får man ikke altid hele det beløb, man har søgt om. Derfor kan man blive fristet til at sætte udgifterne lidt højere for at være på den sikre side.

Men PUKK’s bevillingsudvalg foretrækker budgetter, der er så realistiske, konkrete og præcise som muligt. Overvej derfor nøje, hvor mange penge du faktisk har brug for, før du sender din ansøgning.

4. Vær obs. på honorar/lønninger

PUKK støtter ikke med penge til lønninger, dvs. at man som projektmager ikke kan lønne sig selv. Vi støtter dog undtagelsesvist med penge til honorarer på 500 kr., dvs. man kan eksempelvis godt betale en lydtekniker eller musiker i forbindelse med et arrangement.

Det er dog vigtigt, at du/I argumenterer grundigt for, hvorfor honorar-udbetalinger er vigtige i forbindelse med jeres projekt.

5. PENGE TIL AT PROMOVERE SIT NYE ALBUM ELLER SIN NYE FILM

Når du søger penge hos pukk, skal du altid have tage i betragtning, at der skal være et offentligt tilgængeligt element koblet på projektet. Det kan være et event, en visning, en udstilling, en debat m.v. 

Hvis man fx. udgiver et nyt album, skal fokus ved det offentlige arrangement være på publikumsoplevelsen og fællesskab. Vi støtte ikke projekter som udelukkende vægter selvpromovering.

HER FINDER DU ET GODT EKSEMPEL PÅ ET BUDGET: